Workshop Babymassage & Zoneterapi
Workshop i Babymassage og Zoneterapi - for forældre med babyer fra 0–10 måneder.
Vil du lære, hvordan du med blide teknikker kan hjælpe din baby til mere ro, velvære og nærvær i hverdagen?
På workshoppen lærer du at give din baby massage og zoneterapi, som du efterfølgende selv kan bruge derhjemme.
Teknikkerne kan blandt andet bruges som støtte ved:
- Uro og søvnproblemer
- Mavekneb, luft i maven og forstoppelse
- Tandfrembrud
- Forkølelse og gener omkring ørerne
- Behov for afspænding, kropskontakt og nærvær
👣 Zoneterapi udføres med blide tryk under fødderne og kan være med til at skabe ro, løsne spændinger og støtte barnets fordøjelse og generelle velvære.
🤲 Babymassage stimulerer barnets sanser og kredsløb og skaber samtidig en rolig og kærlig stund mellem dig og din baby.
Der er naturligvis plads til pauser undervejs, hvis din baby skal ammes, have flaske, skiftes eller blot har brug for lidt ro.
Som uddannet BabyTerapeut og RAB-godkendt zoneterapeut og med mange års erfaring med babyer og små børn guider jeg dig trygt gennem teknikkerne.
Du kan vælge mellem at tilmelde dig en workshop i klinikken eller samle mødregruppen og booke en workshop hjemme hos jer i helt rolige omgivelser.
Som noget nyt, er der nu mulighed for at booke 30 min behandling til mor i forlængelse af workshoppen. Læs mere her 👇
Workshop hjemme hos jeres mødregruppe - Med mulighed for 30 minutters fysiurgisk massage eller zoneterapi til mor
Vil I gerne opleve workshoppen sammen i jeres egen mødregruppe, kommer jeg gerne hjem til jer.
Her får I den samme undervisning i babymassage og zoneterapi, men i jeres egne rolige og trygge omgivelser.
Workshoppen varer cirka 1 time, og jeg tilpasser undervejs undervisningen til babyernes behov.
Hver deltager får:
✔️ Min bog med massageteknikker og zoneterapipunkter
✔️ En lille økologisk olie
✔️ Praktisk vejledning, så teknikkerne trygt kan bruges derhjemme
Pris: 300 kr. pr. baby
Workshoppen kan bookes ved minimum 4 deltagere.
Workshop + massage eller zoneterapi til mor
Som noget særligt kan workshoppen hjemme hos jeres mødregruppe kombineres med 30 minutters individuel fysiurgisk massage eller zoneterapi til mor.
I klinikken møder jeg mange mødre, der døjer med spændinger og smerter i nakke, skuldre og ryg samt hovedpine. Det kan blandt andet hænge sammen med amning, flaskegivning og de mange daglige løft.
Har mor også brug for en rolig pause, tilpasses behandlingen hendes individuelle behov. Massagen kan eksempelvis have fokus på nakke, skuldre og ryg. Ønsker mor i stedet zoneterapi, er der naturligvis mulighed for det.
Jeg medbringer min briks og det nødvendige udstyr, så mor kan lægge sig godt til rette og få en rolig pause, mens de andre i mødregruppen hjælper med baby.
Workshoppen og mors 30 minutters behandling kan foregå samme dag, men I kan også vælge at aftale en særskilt dag – alt efter gruppens størrelse og hvad der passer jer bedst.
Samlet pris: 600 kr. pr. mor og baby
Muligheden for fysiurgisk massage eller zoneterapi kan bookes, når mindst 4 mødre i gruppen ønsker det.
Det er ikke nødvendigt, at alle vælger denne mulighed. De mødre, der kun ønsker workshoppen, betaler 300 kr., mens de mødre, der vælger både workshop og 30 minutters fysiurgisk massage eller zoneterapi, betaler 600 kr.
Praktisk information:
- Workshoppen er for mødregrupper med babyer fra 0–10 måneder
- Jeg kommer hjem til jer
- Der skal være minimum 4 deltagere
- Kørsel inden for 25 km fra BalanceZonen er inkluderet i prisen
Ved længere afstand aftaler vi et mindre tillæg for kørsel
Kunne det være noget for jeres mødregruppe?
Send mig gerne en besked med, hvor mange I er, hvilken by workshoppen skal holdes i, og et par forslag til datoer. Så vender jeg tilbage, og sammen finder vi en dag, der passer jer. Har I spørgsmål eller lign. er I selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig på mail eller sms.
Skriv gerne i god tid, så vi har den bedste mulighed for at finde en dag, der passer jer 💛
Workshop i klinikken
Workshopperne i klinikken bliver afholdt på udvalgte datoer og varer cirka 1 time.
Her lærer du både babymassage og zoneterapi i en lille og hyggelig gruppe sammen med andre forældre og babyer.
Du får:
✔️ Min bog med massage-teknikker og zoneterapi-punkter, som vi gennemgår på workshoppen – så du trygt kan behandle dit barn hjemme.
✔️ En lille økologisk olie mm., så du kan fortsætte behandlingerne sikkert derhjemme.
Der er et begrænset antal pladser – først til mølle 💛